Jeg testede positiv for graviditet med Sakarias da der var gået nøjagtig 2 måneder efter jeg havde født Elias. Da det var 4 dage før juleaften blev han hurtigt vores lille julemirakel, og Sebastian og jeg fortalte René om graviditeten ved at give ham en lille "Trip-Trap" babynisse med navnet Julius. René og jeg havde allerede før det besluttet at vores kommende baby skulle hedde Julius, så nissen passede perfekt. Desværre forstod Rene ikke noget før han så selve graviditetstesten.
 

Bønnen i uge 8

Graviditeten var selvfølgelig præget af en del usikkerhed og angst, og det blev ikke mindre af at jeg i perioder pletblødte en del. Derfor blev vi tilbudt rigtig mange tryghedsscanninger ved overlægerne på gynækologisk ambulatorium på Skejby sygehus, som også var dem der skulle følge mig gennem hele graviditeten.

De mange scanninger gav os utrolig meget tryghed, og utrolig mange fine billeder af vores kommende baby. Ved flere scanninger fra uge 15-22 blev det bekræftet at det denne gang var en sund og rask lille baby vi ventede.
 

Lillebrøster i uge 14

Denne gang var vi rigtig nysgerrige, og i modsætning til graviditeten med Sebastian kunne jeg overhoved ikke vente på at finde ud af om det var lyserødt eller lyseblåt jeg skulle købe. Derfor besluttede vi os for at købe os to 3D scanninger. En knap halvvejs i graviditeten for at kende kønnet, og en senere for at se vores lille mirakel igen.

Ved den første kønsscanning ledte jordemoderen rigtig længe efter kønnet, og fik allerede der fundet ud af at Lillebrøster var en utrolig drilagtig baby med sin helt egen mening. Vi måtte gå fra scanningen med en masse billeder, dog stadig uden at vide om vi skulle have en lille Sakarias eller en lille Smilla Sofia.

Heldigvis var Lillebrøster noget mere medgørlig og langt mindre blufærdig ved scanningen 1½ uge efter, og her fik vi bekræftet at mor havde ret. I maven lå endnu en lille dreng og hyggede sig.
 

  
3D af Lillebrøster i uge 19

Også denne gang ville jeg meget gerne have taget billeder af min voksende mave for at følge med. Denne gang voksede maven rigtig hurtigt og der gik ikke mange uger inden man kunne se at der lå en og gemte sig der inde. Heldigvis havde vi ikke noget ønske om at holde graviditeten hemmelig, for det ville ikke kunne lade sig gøre med den fart Lillebrøsters hule voksede.
 

Uge 12, uge 22, uge 24 og uge 27

Mens jeg lå i aflastning blev jeg fortsat scannet ofte. Hver mandag scannede de tilvækst på Lillebrøster og undersøgte om aflastningen hjalp. Desværre var der ikke den store forbedring så man begyndte at forberede os på at Lillebrøster ville komme til verden meget for tidligt. Jeg blev givet lungemodner som skulle modne Lillebrøsters lunger hurtigere og forbedre hans chancer for at overleve hvis han kom ekstremt for tidligt, og jeg besøgte neonatal flere gange for at se afdelingen og de små børn, og for at forberede mig mentalt på hvad det vil sige at have et barn i kuvøse.
 

 
Uge 29, uge 35 og uge 35+5 (fødsel)

I uge 33 indgik jeg en aftale med overlægen, hvis jeg blev på sygehuset en uge ekstra fik jeg lov at tage til 3D scanning nede i Århus by, for det var stadig et meget stort ønske for os at se Lillebrøsster i 3D inden jeg fødte ham. Det kom der over 75 gode billeder ud af, og det var en helt fantastisk og speciel oplevelse som jeg ikke ville være foruden.

   
3D af Lillebrøster uge 32.

Da jeg nåede uge 35 rejste jeg mig fra sengen og var lykkelig for at være nået så langt. Aftalen var at jeg ville blive sat i gang d. 6. august og jeg begyndte derfor lige så stille at gøre mig klar til at blive mor.

Men Lillebrøster snød os og valgte helt selv sin fødselsdag, læs om fødslen her